Sådan arbejder jeg

"Børnebøn"


Jeg vil give børnene en hverdag, hvor de bliver set, hørt, rørt, imødekommet og forstået. En hverdag, hvor de har indflydelse på dagens indhold og forløb, og hvor "ja" er det gennemgående ord. Det giver trygge og glade børn, og det er udgangspunktet for al læring, udvikling og trivsel.

Det vil jeg helt konkret gøre ved at arbejde efter nedenstående "børnebøn", som jeg engang fik på et kursus. Med et par tilføjelser er den blevet basis i mit arbejde. Ved at efterleve de 6 punkter er rammerne lagt for en hverdag, hvor børnene bliver set, hørt og anerkendt, og derved bliver styrket i deres selvværd.

Den lyder sådan her:

 

Kære voksen giv mig:

Respekt

Tag mig alvorligt og anerkend min barndom som en livsfase med egen værdi, egenart og kultur.

Tillid

Anerkend, at der er en mening og nogle overvejelser bag alt hvad jeg foretager mig. Anerkend mine følelser og hjælp mig med at sætte ord på, hvis jeg har brug for det.

Opmærksomhed

Vær nærværende og til rådighed. Opfang og reagerer positivt på mine signaler og forsøg at forstå min mening.

Tydelighed

Kommuniker med klare udmeldinger uden dobbeltbudskaber og skjulte dagsordner. For dem forstår jeg ikke.
Fortæl mig, hvad du gerne vil have jeg gør, i stedet for hvad jeg ikke må.

Fleksibilitet

Ved at øve din evne til at forstå hændelser og handlemåder ud fra min synsvinkel og handle efter det.

Inspiration

Støt mig i min fordybelse og koncentration gennem aldersrelevante udfordringer. Giv mig tid og gør ikke noget for mig, jeg selv kan.

Så kan jeg vokse op og blive en kompetent voksen.

Hilsen

Barnet

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.11 | 09:35

Vores Karla på 17 mdr er rigtig glad for Hanne, og det er vi også

...
08.08 | 12:50

Vi har haft vores datter i pleje hos Hanne i snart et år. Vi var slet ikke i tvivl om at også vores søn skal være hos Hanne. Hun er Fantastisk!

...
01.11 | 20:09

Hej. Kan varmt anbefale Hanne. Det er et dejligt hjem at komme i, og der er orden i tingene. Held og lykke med dit nye arbejde.

...
27.08 | 20:39

Hej Hanne
Jeg vil bare sige held og lykke med din nye beslutning, du er en fantaskisk god dagplejer, så det skal nok gå. Hilsen Marianne ( tidligere kollega)

...
Du kan lide denne side